Blokfløjteundervisning 
Blokfløjteundervisning tilbydes som solo- eller holdundervisning à max. 3 elever, og/eller sammenspil.
Metodikken bygger på relativ nodelæsning, improvisation og udenadslære. Der bliver lagt stor vægt på blæseteknik, klangdannelse, artikulation, hånd- og kropsstilling.
Der spilles musik fra middelalder, renæssance, barok, wienerklassik, ny musik, lettere rytmisk musik og folkemusik.
Som noget nyt tilbydes undervisning fra 4 år med deltagelse af en forælder. Denne undervisning bygger på elementer fra musikalsk legestue og forudsætter at forælderen spiller med i timen og hjælper med at lege/øve hjemme.
Lektioner:
30/45 minutters soloundervisning
30/45 minutter på hold
45 minutters sammenspil
Sæsonen løber fra august-juni. Man kan tilmelde sig til en lektion af gangen eller få rabat ved bindende tilmelding til hele sæsonen. I løbet af sæsonen afholdes elevkoncerter og deltagelse i arrangementer, så elever oplever at aflevere deres musik for et publikum.


